Fra 1. februar 2016 til 13. maj 2016 skrev jeg og min specialemakker vores kandidatafhandling om influencer marketing.
Vi tog udgangspunkt i beautybranchen for at finde ud af, hvordan virksomheder kan anvende bloggere strategisk i deres markedsføring. Det resulterede i to frameworks:
Det første er en overordnet oversigt over hvilke muligheder og begrænsninger, som influencer marketing medfører.
Det andet indeholder otte strategiske trin til at finde de bloggere, der repræsenterer dit brand bedst og som derfor betyder, at du kan få dit budskab bedst ud.
Det teoretiske fundament blev bygget på Kellers brand equity-teori samt to af Shimps endorsement-teorier.
Specialet blev forsvaret til et 12-tal.